Info
Børn niveau 1 Nybegynder, 4-7 år
Haletudse er det første niveau i vores svømmeskole. Holdet henvender sig både til barnet der netop har sluppet mor/far på ledsagerholdet og mod barnet der for første gang skal starte til svømning.
 
Forudsætning
Alle kan deltage, både dig som starter til svømning for første gang, og den vandforsigtige svømmer som har haft en sæson på Haletudsen med ledsager.
 
Målsætning
På dette første niveau er det overordnede mål er at få alle børnene glade med i vandet. Vandet er en ny legeplads, som de skal synes det er sjovt at bruge, så de kommer til at elske vandet. Den vigtigste øvelse er at blive fortrolig me at få ansigtet under vand og puste bobler, uden at holde sig for næsen. Vandtilvænningen er i fokus for at skabe tryghed og balance i vandet. Dette gøres gennem diverse sjove lege. At hoppe og springe i vandet skal ende med at svømmeren selv hopper i og får hele krop og hovedet ned under vandet. Flyde på ryggen, afslappet med ørerne under vand, er en anden fokusøvelse vi træner meget for at få selvredningen lært, for her kan du ligge i vandet og trække vejret frit. De fire forskellige svømmearter påbegyndes i det små.
 
Næste hold
Efter Haletudsen skal du på "Guldfisk 5-8 år", når du er blevet så glad for vandet at du er mere under end over vandet og er blevet meget dygtig til at flyde og holde balancen på forskellig vis. Hvis du fortsat er lidt vandforsigtig og ikke endnu er blevet helt glad for plask og sprøjt i ansigtet, så skal du fortsætte lidt endnu på "Haletudse 4-6 år". 
 
Hvilket udstyr skal jeg have på når jeg er til svømning?
Badetøj: Uanset om du er dreng i badeshorts eller pige i badedragt, skal badetøjet være tætsiddende. Så det ikke skal rettes på eller glider ned når du bevæger dig i vandet.
Svømmebriller: Det forventes at alle bruger svømmebriller i undervisningen, da disse skaber et godt klart syn og tryghed under vandet. Dykkermasker må ikke anvendes.
Badehætte: Har du langt hår forventes det, at du helst benytter en badehætte og alternativt, skal du som minimum have en elastik til, at holde håret væk fra ansigtet.
 
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen
SIGMA SWIM - Allerød Byagervej 12 3450 Allerød - kontor.allerod@sigmaswim.dk - Tlf: 53793450 / 53763450
en løsning fra Klubmodul