Info

Solsikkehold (kontakt kontoret forud for tilmelding til dette hold)
 
Holdbeskrivelse

Sigma Swim Allerød er en rummelig og inkluderende forening. Der er også plads til dig der har gavn af en tydelig struktur, færre folk i svømmehallen og har brug for ekstra hensyntagen.

Solsikkeholdet (Specialhold) er et hold for børn/unge med psykiske/ fysiske lidelser og/eller funktionsnedsættelser. Holdet er kort sagt for dig, der identificerer dig med solsikkesnoren og/ eller har brug for særlige hensyn.

På holdet er der mulighed for at tage ekstra hensyn og hvor svømmehallen ikke har anden undervisning i samme tidsrum. Kort sagt kan vi danne en ramme for deltagerne, som giver plads til udvikling i deres tempo.

Du kan træne på holdet uanset svømme niveau (begynder til øvede).
 
 Undervisningen vil præsenteres ud fra piktogrammer for at tydeliggøre denne for svømmerne. Desuden vil undervisningen fokusere på 2 elementer:
 
1. Udvikling af din svømning ved hjælp af vores ”solsikke koncept” vha. din egen lille svømmebog, hvorigennem du guides i forskellige øvelser der udvikler dine evner indenfor de 4 færdigheder ”balance, bevægelse, elementskift og vejrtrækning”. Du modtager et klistermærke til din bog når vi i fællesskab har opnået et mål.  
2. Udvikling af sociale kompetencer. Vi har et ønske om at fremme fællesskabet for deltagerne på vores solsikkehold. Dette gør vi ved at afholde små fælles arrangementer i løbet af en sæson.  Desuden forsøger vi at undervisningen også opfordre til aktiviteter og øvelser hvor deltagerne interagerer med hinanden.

Vores trænere som varetager undervisningen på holdene klædes på med relevant uddannelse og sparring.

Forudsætninger

Det er en forudsætning, at du har en voksen med dig til svømning, som kan hjælpe dig med praktiske behov og som hjælper dig mens du undervises (hvis der er brug for det). På vores hold med forældre er det en forventning, at én forælder er med svømmeren i vandet. Desuden ønsker vi at etablerer et tæt samarbejde imellem underviser og forælder til barnet, så I i fællesskab kan håndtere barnets behov på bedste måde. Ligeledes vil det være dejligt at du som forælder bakker op omkring aktiviteter vi afholder for at fremme fællesskabet på holdet. Events meldes ud i god tid.

Forud for tilmelding til dette hold bedes du kontakte vores koordinator på nedenstående telefonnummer, så vi kan tage en kort snak om barnet og hvilken hensyn og behov vi skal være opmærksomme på. På den måde kan vi også i fællesskab finde ud af hvilket hold der passer bedst til lige netop dit barn.

Det praktiske

- Sørg for at ankomme i svømmehallen i god tid før din undervisning starter (det tager lidt tid at få badet og klædt om)

- Har du behov for at blive forberedt på forhold i svømmehallerne eller at komme og se stedet før du skal til svømning første gang? Da send en mail til kontor.allerod@sigmaswim.dk.

- Når du er omklædt, kan du og din ledsager gå ind i svømmehallen og sætte jer klar på bænken eller tribunen. Du/ I må dog først gå i vandet når din træner/hjælpetræner er klar til undervisningsstart.

Udvikling

På solsikkeholdet har vi en ambition om at gøre dig tryg og sikker i vand. Vi ønsker at du udvikler dig til at blive en bedre svømmer, men i et tempo som passer til dig. Det vigtigste er at du har positive oplevelser når du er hos os og glæder dig til at komme igen. 
I løbet af en sæson afholder vi forskellige events og temauger og i det omfang holdets deltagere kan være med, vil vi inkludere jer også. 
 
Vi vil fra både i løbet af en sæson og generelt ved udgangen af en sæson til en ny, vurderer deltagernes niveau, samt opdele holdene både i forhold til niveau og behov. 
 
Solsikke holdet kan også være en brobygning til vores konkurrence hold, hvis du har interesse i at komme videre med din svømning. Vi vil i så fald sammen med din træner vurdere om du skal have en evt. prøveperiode på holdet.

Din generelle udvikling afhænger alt sammen af, hvad du kan, har lyst til og har af behov.

Spørgsmål rettes til svømmekoordinator Malene Thunø Holm tlf. 56379 3450

Mulighed for ansøgning om kontingentstøtte

Har du svært ved at få økonomien til at hænge sammen, så har du mulighed for at ansøge om kontingentstøtte.   Ret henvendelse til kontor.allerod@sigmaswim.dk for mere information herom.

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Solsikkehold med forældre | Smf1
Tid/Sted
Lørdag 13:00-13:45 Blovstrød Svømmehal, Blovstrød Svømmehal
Træner: Christian Nimb / Karen Markussen /
Hjælpetræner: Ella Wolffbrandt /
Startdato
07.09.2024
Slutdato
08.02.2025
Tilmeldte
5/10
Opr. Pris / Rabat
2500 kr. /
Kort beskrivelse

Specialhold for børn/unge med psykiske/ fysiske lidelser og/eller funktionsnedsættelser. Holdet er kort sagt for dig, der identificerer dig med solsikkesnoren og/ eller har brug for særlige hensyn. Bemærk at dette hold er med forældredeltagelse i vandet.

Kontakt kontoret forud for tilmelding til holdet. 

Dette hold er for en halv sæson af gangen og undervisningen er 40 min i alt inkl. modtagelse og vandtid. Dette hold varer fra kl. 13.00-13.40.

Pris
2500 kr.
Tilmeld
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram